Ultimativ selvforkælelse

Uhhh elsker bare selvforkælelse. Husker i at forkæle jer selv ???
Igår var jeg og en veninde på den årlige tur til Flensburg. Vores mænd er i Harzen hvert år i Bededagsferien for at cykle…og så skal vi forkæles😍
Turen starter fra morgenstunden og vi spiser brunch når vi ankommer.
Så er der powershopping i skønne Flensburg med masser af gode butikker.
Efter ALT for kort tid til shopping🤣 går turen til Hamamflensburg.
Vi får hvert år premium behandling, som tager 3 timer.

Der er disse behandlinger at vælge imellem:
Det er så lækkert. 3 timer hvor kroppen fra top til tå bliver scrubbet sæbet ind smurt ind og masseret af dygtigt og venligt personale… med efterfølgende afslapning i smukke lokaler med beroligende musik og varm te. Balsam for krop og sjæl🙏

Hamamflensburg fortjener en stor anbefaling og priserne er så billige i forhold til priser i DK. Virkelig køreturen værd og som kan kombineres med grænsehandel.

Glæder mig allerede til Hamamflensburg næste år, hvor turen skal udvides med en hotelovernatning, da vi er trætte efter 3 timer i himmerige ❤

Kh Helle

 

Tøsetur

  1. Jeg og 2 veninder har haft den store fornøjelse, at være på tøsetur på @hvidbjergstrandcamping.
    Turen startede mandag middag på Blåvand Fiskerestaurant med lækker frokost.
    Kl 15 var der så indcheckning i Strandvilla, som er en del af Hvidbjergstrandcampings udbygning ned mod stranden. Et område med hytter, hotel og restaurant, som er ca 2 år gammelt.
  • Strandvillaen er utrolig lækker, med soveplads til 6 personer og 2 badeværelser.
    Stilen er så gennemført både ude og inde.
    På terrassen har man eget privat udespa.
    Efter hurtig udpakning måtte vi bare i spaen med drinks.
    Aftensmaden blev spist i Hvidbjergstrandcampings restaurant, hvor menuen var stegt flæsk med persillesovs..lækkert.
    Da aftensmaden var indtaget, var det igen tid til udespa.
    Drinks og masser af hyggesnak til langt ud på natten med kig til stjernerne.
  1. Efter en go nattesøvn og lækker morgenmad…startede dagen med en gin..og så gik turen på gåben til Blåvand. Shopping og igen lækker frokost.
    Tiden fløj afsted og vi måtte tilbage for at opleve wellness området.
    Dette er virkelig lækkert og skal besøges.
    Efter wellness hjem i strandvillaen hvor tiden var til ansigtbehandlinger.
    Sidste aften skulle nydes på Restaurant Høfte4.
    Dette var så udsøgt en gourmet oplevelse og kan kun anbefales.
    Retur i strandvillaen og hurtigt i udespaen for at tilbringe den sidste aften her med chips slik drinks og masser af hygge.
    Det har været så dejlig en oplevelse med et par dage i Strandvilla på Hvidbjergstrandcamping.
    Vi kommer meget gerne igen…og vil have vores mænd med næste gang.
    Stor anbefaling og ⭐⭐⭐⭐⭐ herfra.

Familie ferie

Så er vi lige kommet hjem efter 11 skønne dage med hele familien. Børn svigerbørn og 4 børnebørn.
Vi startede med 2 dage i dejlige Østrig.
Vejret var fantastisk… sol og varme, men stadig fint skivejr, hvilket vi ikke lige var forberedt på, hvorfor vi ikke var på ski.
Underligt at nyde solen i haven med meget lidt tøj, mens der ved busstoppestedet stod folk klar i fuld skiudstyr.
Efter et par dage gik turen så videre til Italien Gardasøen Lazise.
Vi elsker stedet og er kommet her i mange år både med og uden børn.
Vejret var både og, men det var ok. Vi har nydt den skønne lokale valpolicella vin og dejlige mad og ikke mindst samværet med børn svigerbørn og børnebørn, som man får et helt særligt forhold til på sådan en ferie. Tror nok det er gået hen og blevet en tradition, at vi alle skal afsted hvert forår❤