Jule/nytårs tanker

Sidste skud på stammen.

Så kom han.
Det sidste skud på stammen og barnebarn nr 5.

Den skønneste og lækreste lille dreng med en kampvægt på 4100 gr. En hurtig fødsel på 2 timer, ja det var lige før vi ikke kunne følge med.

Vi skulle passe storebror på 2 år mens mor og far var på sygehuset. Nåede knap at foretage os noget, før vi blev ringet op, at nu var han der.

Storebror, mormor og morfar kørte straks på sygehuset, for at se det lille vidunder. Han er helt vidunderlig og man bliver forelsket, hver gang der kommer et nyt lille menneske i familien.

Når man ser på så uskyldigt og dybt afhængigt lille barn, er det så fuldstændig uforståeligt og uacceptabelt, hvordan nogle mennesker, kan mishandle børn. Jeg bliver enormt berørt af det.

Et lille nyt menneske giver også store tanker omkring liv og død. Vi bliver ældre og gudskelov, at vores børn er kommet godt på vej og har skabt næste generation.

Mine børnebørn er så heldige stadig at have et hold oldeforældre. Så endnu er vi ikke den ældste generation i familien.

Jeg synes det er en stor befrielse, at jeg har sat mine børn godt i vej, og at de kan klare sig selv.

Det er en stor lykke at opleve sine børnebørn vokse op, og hvor føler jeg mig heldig over nu at have 5 stk.❤❤❤❤❤

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jule/nytårs tanker